Tilbage til bloggen

Corona skal ikke ødelægge kasinostemningen

Med de nye coronarestriktioner, følger også nye forandringer på Casino Copenhagen, som vi selvfølgelig tager meget alvorligt. Verden står overfor en krise, og det er hver især vores ansvar, at vi kommer godt ud på den anden side. Der er dog ingen grund til at glemme hyggen og få det bedste ud af situationen - og vi ønsker at gøre hver dag til en særlig dag for vores gæster - coronakrise eller ej :-) 

Først til det kedelige: Vi har valgt at lukke Red 7 Bar i selve kasinoet for en periode. Sober is the new black (I hvert fald for en kort periode).  I denne periode henviser vi til hotellobbyens bar lige udenfor kasinoet, der stadig serverer mad- og drikkevarer frem til kl. 22:00. Det er dog ikke muligt at tage sine købte mad- og drikkevarer med ind på kasinoet. Der skal bæres mundbind i lobbybar-området, hvis du står op eller bevæger dig.
Kravet om at bære mundbind gælder ikke på Casino Copenhagen, men vi har dog stadig mundbind til rådighed, hvis du ønsker at benytte dig af det.

Vi er en smule begrænset på, hvor mange vi må være inde på kasinoet ad gangen - lige nu er der plads til 330 personer. Her er vi meget omhyggelige med hvor mange der bliver lukket ind, for at undgå at for mange mennesker er stimlet sammen. Det betyder, at du kan støde på en lukket dør ved ankomst. En vagt sørger for at  vi ikke overstiger det maks tilladte antal gæster inde på kasinoet. Vi håber på din forståelse hvis det betyder, at du skal vente kort tid før du bliver lukket ind. 

Inde på kasinoet er der sat forskellige afskærmninger op, for at være sikker på, at folk er fordelt inde på kasinoet. Alle disse tiltag er taget med henblik på din sundhed og sikkerhed, og vi beder om forståelse hvis du skal vente lidt før du kan komme ind på livespil-området. 

Vores personale er, som altid i super godt humør, og glæder sig til at betjene dig! Hver dag er en fest for os, og det er nok vigtigere nu end nogensinde, at holde humøret højt og huske at slå sig løs, så længe det bliver gjort forsvarligt. 

Vi glæder os til at se jer - corona skal ikke komme her og tage den gode kasinostemning fra os ;-) 

Tilbage til bloggen