Samtykkeerklæring - Foto/Video

Deltageren i denne turnering eller andet kasinorelaterede arrangement, er bekendt med at samtykkeerklæringen er gældende for samtlige oplysninger indsamlet under arrangementet, uanset at dette måtte strække sig over flere dage, og også selvom om deltageren ikke længere deltager aktivt i arrangementet.

Deltageren er indforstået med, at der under og i forbindelse med arrangementet kan ske optagelse af lyd og billeder på kasinoet og i turneringslokalerne, herunder - men ikke begrænset til – fotos og levende billeder af deltageren.

Deltageren giver herved sit samtykke til, at Casino Copenhagen må anvende samtlige sådanne optagelser i videst muligt omfang og i ethvert medie, som led i markedsføring, pressemeddelelser, tv-programmer, kasinoets hjemmeside, facebook, instagram, nyhedsbreve og/eller på enhver anden måde med eller uden angivelse af deltagerens navn og uden underretning af deltageren, dog i højest 2 år fra arrangementets afslutning.

Casino Copenhagen kan frit overdrage samtykket eller give licens dertil. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes, men en tilbagetrækning af samtykket har dog kun fremadrettet virkning og vil samtidig betyde at din deltagelse i turneringen afsluttes.